fredag den 16. maj 2014

At blive ædru og at LEVE ædru....

Det er faktisk to vidt forskellige ting.

Enhver kan blive ædru, det er bare ikke enhver der kan forblive ædru.... Hvorfor? og hvordan lykkes man?

Først det første, at blive ædru! For at en hvilken som helst positiv forandring kan ske for en alkoholiker, så er han eller hun, nødt til at sætte proppen i flasken først. Det er min personlige erfaring og min erfaring med de mange hundrede alkoholikere og afhængige af andre stoffer som jeg har arbejdet med i de seneste mange år.

Der sker ikke noget nyt hvis man foretager de/den samme handling igen (lettere omskrevet Einstein).

Hvis man som alkoholiker har et ønske om at forandre sit liv, fordi det liv man har, gør for ondt, og tydeligvis fordi man drikker, så er der mig bekendt ingen anden løsning end ovennævnte, 1, stands ulykken = drikkeriet. 2, giv livreddende førstehjælp = læge ordineret abstinens behandling. 3, tilkald hjælp = bliv indskrevet i behandling døgn/ambulant - privat/offentlig.

Og herefter kommer så den virkeligt udfordrende etape på rejsen, nemlig resten af livet, én dag af gangen, og det er typisk her at de fleste snubler, her de fleste giver op, fordi denne del af etapen er uden anden støtte end den man selv opsøger, og når man som alkoholiker har tillagt sig en manglende evne til at søge og tage i mod hjælp mens man drak, må det formodes at der skal noget gevaldig træning til før man bliver i stand til at gøre dette af egen kraft.

Desværre lykkes det ikke for rigtig mange, de gennemgår måske et behandlingsforløb med succes, for kort efter at være tilbage i behandling i tilbagefald. Det er jo godt nok at muligheden er der, i det mindste er det godt for behandlingscentrets omsætning! Men erfaringerne viser at jo flere tilbagefald, jo sværere bliver det at få fat, at blive varigt ædru. Troen på én selv og på at kunne lykkes svinder, i takt med at trangen til det der er ved at slå en ihjel øges. I sandhed et paradoks.....

I de offentlige (kommunale) behandlingstilbud har man en filosofi hvor målet kan være at man "lærer" at drikke socialt?? hvis man kan skære ned fra 20 genstande om dagen til "kun" at være ragende fuld i weekenden så er det en succes! Dét holder ikke, jeg kender mange der har været igennem møllen hos de kommunale misbrugscentre, og her har hverken antabus eller øvelse i begrænset indtag haft andet end en kortvarig positiv effekt.

Hvorfor mon? Jo fordi, i direkte modstrid med det der ligger til grund for at kommunerne holder fast i deres "krav" på at få lov til at behandle alkoholisme som en social problemstilling, så er og bliver alkoholisme en sygdom, og den skal behandles som sådan, det er kommunerne ikke gearet til, men de vil ikke give slip....

I de private behandlingstilbud, har man for vane at fylde mere på af samme slags, hvis folk kommer tilbage i behandling? Jeg har selv arbejdet i det private i mange år, og nuvel, det kan være vejen frem for nogen at tage det helt fra begyndelsen igen, men for andre duer den tilgang ikke, og uanset hvad de siger ude på centrene, så er de enkelte behandlere altså desværre ikke så kreative at de kan finde individuelle tilgange til klienterne, om det er manglende tid eller mangel på dygtighed skal jeg ikke kunne sige, men jeg stødte på modstand mange gange fra kollegaer og ledelse, hvis jeg forsøgte at gå til en tilbagefalds klient på en ny måde, for "man havde jo et tilbagefalds program"!!!

Hvad nytter det, hvis klienten tilbringer 3 uger mere i beskyttede omgivelser for derefter at gå ud og drikke igen straks ved hjemkomsten, spild af tid, spild af penge, spild af liv.....

At leve ædru er en rejse, der støder komplikationer til undervejs, og det handler om at blive rustet til at håndtere smerte - det uventede - trang - sorg - arbejdsløshed - skilsmisse - dødsfald mm UDEN at ty til flasken. Nogen finder støtte i AA og andre 12 trins fællesskaber, men som jeg har skrevet i tidligere blogs så er medlemstallet ikke steget i de 15 år jeg har været ædru, altså er der stor udskiftning, eller mange der dør i forsøget på at klare livet selv, det er en skam, en del af ansvaret for dette, ligger naturligvis hos den enkelte, men det ligger også i vores samfund, der er en tendens til at negligere problemstillingen alkoholisme, hvor svært det kan være at få fat i og beholde det ædru liv, når eneste mulige løsning/hjælp er en antabus udskrevet af lægen, eller ugentlige møder i AA som man måske ikke befinder sig godt i.....

Lad mig runde af med en metafor: Hvis du skulle bestige Mount Everest, hvilken guide ville du så vælge? den guide der har gået turen selv? eller ham der har læst om det?

Svaret er indlysende for mig, og jeg har derfor lanceret Recovery Consult som tilbud til de aktører der fylder rigtig meget i den enkelte danskers liv. Det er: fagforening - virksomheder - kommuner - regioner - forsikringsselskaber, tilbuddet handler om at inddrage kapaciteter på området til at udvikle modeller og tilbud til afhængige i eget regi, træning af nøglepersoner til at forestå de svære samtaler med den afhængige, og vidensdeling i forhold til hvor og hvordan man får hjælpen når man er klar til at tage i mod den, samt i øvrigt lærer hvordan man kan støtte den afhængige og familien i den rejse der er i at blive og forblive ædru, ikke fordi alkoholikere skal have hjælp resten af livet, målet med at blive ædru, er at blive fri af alkoholens svøbe og leve et liv på egne præmisser (uden alkohol!), ikke at falde i en ny form for afhængighed, af systemet eller af en terapeut.... men de første mange skridt på rejsen er svære for mange, og der kan ovenstående aktører blive klædt bedre på til at støtte og hjælpe, det er min mission.

 Jeg håber at du vil støtte op om den, gerne ved kommentarer - deling af blog og hjemmeside: www.recoveryconsult.dk  og ideer til hvem jeg skal henvende mig til for at få budskabet igennem og sat gang i projekt helhed, for alvor.

Hvis du brænder for området, hører jeg også gerne fra dig, hvis du har ideer til et samarbejde, eller kontakter, som du mener kunne have glæde af at tilknytte mig og/eller andre på konsulent basis til at skabe en bedre og mere effektiv indsats på et område der i større eller mindre grad berører os alle...

God sommer!

/Carsten

lørdag den 19. april 2014

Manu og millionerne....

Åbent brev til Manu Sareen, børne - ligestillings - integrations OG socialminister.... Hold da op med titler, der er meget at se til, måske det er derfor det halter lidt med overblikket og der smides penge ud i forskellige retninger, i stedet for at der bruges tid på at finde de reelle og effektive metoder og redskaber der kan hjælpe helt almindelige mennesker med at få fod på livet igen?

Eller har Manu og hans ministerium fat i noget af det rigtige?

For kort tid siden, bekendtgjorde ministeren at der over en årrække ville blive givet mere end 200 millioner til forebyggelses området, der skulle sættes ind, så danskerne blev sundere, så vores børn og deres børn ikke antog den livsstil med for stort alkohol og tobaksindtag som min generation "arvede" fra vores forældre, umiddelbart er det jo en rigtig god idé, problemet, eller et af problemerne er bare at, det ikke hjælper de mange hundrede tusinde der i dag har brug for behandling for afhængighed eller særlig hjælp i forhold til det at vokse op i en alkoholiseret/narkotikaramt familie.....

Manu blev spurgt ind til denne problemstilling og svarede at de mange organisationer der forsøgte at hjælpe disse målgrupper jo kunne søge midlerne på lige fod med alle andre ansøgere! Men, hvis man har blot en smule kendskab til området ved man også at det som regel er de samme behandlingscentre der søger og får del i støtten, år efter år, de har folk siddende der sørger for at afsøge området for fonde og puljer, hvorefter der bliver smidt en "automat" ansøgning af sted, de får X antal millioner, som indgår i driften, og.....tja..... resultaterne af dette er vist ikke overvældende....

Skulle ministeren gøre noget alvorligt ved problemet, ville han øremærke penge til decideret behandling for de der allerede er i problemer på grund af kemisk afhængighed, så denne store gruppe af vælgere og arbejdstagere kunne komme tilbage til livet og spille en positiv rolle i vores samfund, for det er et faktum at når man drikker/tager stoffer så er man ikke til gavn for særligt meget og mange, men for langt de fleste afhængige og pårørende er det sådan at, når man får hjælp og kommer ud af misbruget, så vokser der stærke, villige, arbejdssomme, effektive mennesker frem, som giver meget igen til det samfund de igen bliver del af....

Så nytter det jo ikke, hvis man blot laver puljer som Tordenskjolds soldater kan søge, for så er vi lige vidt, nej man er nødt til at lave nationale retningslinjer for behandling og kræve at de der søger, de lever op til nogle helt specifikke krav, men det kan godt lade sig gøre.....

For nylig kom ministeren så med et nyt budskab, nu ville man give 9 udvalgte kommuner et millionbeløb til afprøvning af en ny behandlingsmetode i Danmark, målrettet..... de unge misbrugere.... Jeg må indrømme at da jeg først hørte det, var min reaktion at ryste på hovedet og vende øjne, Come on Manu!

Men, det kan jo være at det virker, så lad det komme an på en prøve, metoden går ud på at belønne de yngste misbrugere for at blive clean og deltage i behandlingen, det kan så udløse biograf billetter, og mad/tøjkuponer..... Om ikke andet, så er det da en lettere indpakket form for tilskud til de lokale erhvervsdrivende, for kommer de med i puljen, får de vel deres penge uanset om de unge brugere deres rabatkuponer eller ej.... Jeg kunne godt være lidt bange for at, denne metode, som tilsyneladende har vist sig meget effektiv i udlandet, tager fokus væk fra det der er det virkelige problem med dansk misbrugsbehandling:

1, De kommunale tilbud er for dårlige, der mangler kvalitet og der mangler enstemmighed kommunerne i mellem, nogle kommuner køber sig til "behandling" i Lænke ambulatorier, andre har et misbrugscenter der er åbent 4 dage om ugen, så du må altså ikke have alkohol problemer om onsdagen eller i weekenden, for så er du overladt til dig selv.....

2, De private behandlingscentre arbejder for en stor dels vedkommende ud fra AA´s 12 trins program, og hvis det er svært for en mand på 54 at skulle forholde sig til at finde en højere magt, at sige Gud og at skulle gå til AA møder resten af sit liv, så prøv at tænke på hvor svært det vil være for en ung pige eller fyr på 18....

Der er for ringe tilbud, både til de unge OG til de over 25 Manu, uanset om det er privat eller offentligt.....

I seneste blog roste jeg Region Hovedstaden for deres fremsynethed på deres psykiatriske afdelinger, her har de nemlig med stor succes ansat tidligere patienter som Recovery Mentorer, super idé, de indlagte kan identificere sig med disse, fordi de selv har været det hele igennem, lige fra sygdomsudviklingen til recovery processen, adspurgt svarede 46 ud af 49 patienter at de klart ville anbefale andre at tage i mod tilbuddet om at få en sådan mentor, det overrasker ikke mig, det er samme billede jeg har fra mine mange år i misbrugsbehandling.

Størstedelen af de der kommer i behandling, sætter meget stor pris på at der i personalet er afhængige, der selv har været igennem et tilsvarende forløb, en man kan spejle sig i, og som forstår, på en anden måde end en læge - sygeplejerske - socialrådgiver eller pædagog gør.....

Lets face it; hvis man står for foden af Mount Everest og gerne vil bestige bjerget så sikkert som muligt, hvem vælger man så som guide? En der har prøvet det før, eller en der har læst om det???
svaret giver vist sig selv....

Nu vil jeg ikke give dig et fingerpeg eller en hånd Manu, nej jeg vil give dig: ARM......

ADDICTION RECOVERY MENTORS....

Prøv at lave et projekt i kommunerne hvor du over 2 år ansætter ædru alkoholikere og clean narkomaner til at støtte - vejlede - rådgive og hjælpe klienter og personale på misbrugscentrene samt i jobcentre - kommuner - regioner etc. mennesker der kan være der under behandlingen, men også efter at den primære behandling er overstået, til at støtte op om de ny ædru/clean og deres pårørende i deres arbejde på at finde tilbage på sporet, smid lige så mange millioner efter det, som du har valgt at smide efter biograf billetter og tøjkuponer, og jeg vil garantere dig at resultaterne vil være overvældende i den kommunale behandling......

Jeg siger det bare.... Prøv noget nyt, prøv at lytte til dem der rent faktisk har været der, og lyt efter hvad der virker og hvad der ikke gør, og prøv at inddrage os.....

Jeg håber at I der læser dette vil dele det i jeres netværk, og at I vil deltage i debatten, lad os få folketinget - regeringen - regionerne og kommunerne i tale, hvis de skal bruge "vores" penge, så synes jeg at det er på tide at de bruger dem med større effektivitet for den enkelte, det synes jeg ikke at de gør nu....

Tak fordi du læste med, jeg håber det gav noget mening og satte nogle tanker og ideer i gang...

/Carsten

tirsdag den 15. april 2014

Postnummer lotteriet i Danmark

I en artikel i bladet RUS fra januar 2013 siger en engelsk forsker at problemet man har forsøgt at dæmme op for med den meget alsidige misbrugsbehandling man havde i England på det tidspunkt, kaldtes for "The Postcode Lottery" fordi det behandlingstilbud man fik, afhang af hvilket postnummer man havde, IKKE af hvad man havde BRUG for!

Lyder det bekendt?

Det er nøjagtig sådan det er i Danmark, det er sådan det har været i mange år, og det ser ikke ud til at blive bedre!

Kommunerne vil ikke afgive misbrugsområdet til Regionerne, hvorfor? én af årsagerne fra kommunernes side har været at "regionerne umuligt kunne besætte alle de special læge stillinger der krævedes hvis de skulle forestå behandlingen"?

Jamen, hvis regionerne ikke kan mønstre så mange læger med interesse for dette felt, hvad kan kommunerne så? Jo de kan sende socialrådgivere og pædagoger på dyre kognitive kurser, for så er de da bestemt lige så godt rustet som en læge ville være, eller hvad?

Undskyld mig, jeg underkender ikke socialrådgivere i DK, der er bestemt mange dygtige af slagsen, men de er primært uddannet til at kende den sociale lovgivning bedre end du og jeg, hvilke særlige forudsætninger har de ellers i forhold til dette specielle område? Tja hvis man læser job annoncerne fra de kommunale misbrugscentre, skal man være socialrådgiver eller andet socialt, og så må man gerne have erfaring inden for området???? Wow! Jeg ville da bestemt mene at det var godt at sigte efter personale der havde solid erfaring inden for et område der er så vanskeligt forståeligt for de fleste som ikke selv har haft problemet inde på livet.....

I Minnesota i 1950'erne var der nogle fremsynede mennesker inden for psykiatrien der så at det nok var en god ide at behandle alkoholikerne anderledes end de andre patienter på de psykiatriske afdelinger, det blev startskuddet på det vi i dag kender som Minnesota behandling, for det viste sig at være en rigtig god ide at behandle alkoholikerne anderledes, eftersom de oftest "kun" var sindssyge under indflydelse af alkohol, men blev ganske normale efter afrusning, man endte med at have alkoholikere ansat på afdelingerne som counselors, det mundede ud af egentlig terapeutisk uddannelse som klædte de ædru alkoholikere på til andet end blot at være en støtte og én man kunne følges med til AA møder ude i byen, udviklingen er fortsat, og det er i dag en højt anset profession i USA og store dele af den vestlige verden, bare ikke lige i DK?

I Danmark er en mand (eller kvinde) med min uddannelse som counselor, taget i Irland, på engelsk, på højt akademisk niveau ala 3 års fuldtidsstudier på universitet, ja den er kun anvendelig i private behandlingscentre. 

Hvorfor er den ikke velanset i det kommunale system? Jeg tror at der er lidt for meget fokus på at det skal være mennesker udlært i den kommunale trædemølle, man er simpelthen bange for at folk udefra, som mig, vil stille skarpt på mangler og fejl ved den service man yder befolkningen, det kunne også være at "sådan nogen som mig" var dygtigere og bedre til at hjælpe "sådan nogen som os"!

Det er en skam og faktisk uforståeligt, men ok. hvis man er bange for sit job, invitere man jo ikke konkurrence ind.....

Der er dog lys i sigte, i regionerne eller nærmere bestemt region hovedstaden, har man besluttet at prøve noget "helt nyt".... man vil ganske enkelt lave et forsøg med at ansætte "Recovery Mentorer" på enkelte psykiatrisk afsnit for at prøve effekten af at have personale der har været der, været igennem processen, til at undervise og coache indlagte patienter igennem deres forløb, og disse RM'ere skal endda undervise og rådgive det øvrige personale! Fantastisk idé! Jeg synes bestemt at det bliver spændende at følge, desværre skal vi nok ikke forvente at kommunerne følger trop, trods det at man henviser til selvhjælpsgrupper i mange af misbrugscentrene, dog mest de pårørende til Al-anon og ikke så meget de afhængige, der er åbenbart ikke den store tiltro til at AA kan udrette det samme for alkoholikere som Al-anon kan for pårørende men anyways....

Det har taget psykiatrien herhjemme 65 år at få den samme idé som et lille hold af fagpersonale fik på et psykiatrisk hospital i Minnesota, forhåbentlig går der ikke yderligere 65 år før kommunerne enten afgiver dette område til regionerne hvor der vil være mulighed for at man kan få den samme behandling alle steder i landet, eller selv kommer på ideen med at involvere sådan nogen som mig (ikke nødvendigvis mig, men alkoholikere - afhængige - pårørende) i deres behandling(er)....

Og lad os så få noget national samling på området, så det bliver lovpligtigt at yde den bedste behandling til alle, uanset hvilken del af landet man bor i, lad os få gjort op med postnummer lotteriet i Danmark, det er ikke værdigt i 2014.....

Kommentér endelig, både her og på Facebook.... Lad os få gang i debatten...

/Carsten

søndag den 23. marts 2014

Ædru og hvad så?

"Enhver kan blive ædru, det er bare ikke en hver beskåret at forblive ædru!"

Hvad er det, der gør at nogen lykkes med at blive fri af alkohol eller stoffer og er i stand til at leve et liv frit for disse, i mens andre kæmper - falder i - kæmper - falder i - kæmper - dør......?

Der findes ikke et enkeltstående svar, ikke nogen enkelt handling eller beslutning der kan tilskrives den succes med at rette sig og få livet tilbage, som en del (stor - lille) af de der går i behandling oplever.

Hvis der bare fandtes den der "Magic solution" så ville alkohol behandling i DK og verden i øvrigt, formentlig være opsat omkring denne.....

Jeg kender mennesker der er holdt op med at drikke fordi de kunne se at deres liv var ved at tage en uhensigtsmæssig drejning, de stoppede og fandt tilbage på det der for dem er rette kurs igen.

Andre tog/tager antabus i en periode/fortsat for at holde sig ædru. Det kan være nok for nogen, for andre er det blot begyndelsen og der skal mere til for at forblive ædru...

Mange af dem jeg har fulgtes med i de sidste 15 år har lagt vejen omkring en behandling og har siden fundet det gode ædru liv i AA.

Men,

Og der er et stort men her, hvis man for eksempel kigger på væksten i AA igennem de 15 år jeg har haft min gang der, så er det faktisk ret nedslående.... Der er ca det samme medlemstal nu som dengang, mellem 2500 og 3000 i DK (der findes ingen officielle tal og statistikker fra AA selv) tallet er mit eget personlige bud....

Det er egentlig utroligt med tanke på at der i gennemsnit er ca 1000 der gennemgår en Minnesota behandling om året (igen lavt sat). Det svarer til 15.000 potentielle nye medlemmer i AA!?

Læg dertil at, når jeg går til møder i mine "gamle grupper" inde i København, så kender jeg stort set ikke nogen af dem der sidder der i dag! Det vil sige at der er kommet nye til, men medlemstallet er stagneret, så der må være en del af de "gamle" der er gledet ud!

Naturligvis er der folk der flytter, finder nye grupper, ikke lige har tid at komme til møde den dag jeg er der, dødsfald, tilbagefald og mange andre faktorer der spiller ind, men tilbage står at antallet af medlemmer ikke stiger proportionelt med det antal der gennemgår en behandling hvert år....

Mange fortsætter med at drikke (for mange) andre finder andre måder at leve det ædru liv osv. men det er stadig tankevækkende ik?

Hvis man nu tager "ja hatten" på og ser denne udvikling med positive øjne, så kan det være at der er en stor del af de jeg gik mine første spæde ædru skridt med, der har fundet eller selv oprettet nye grupper, eller som har fundet deres vej i livet uden AA... For nogen er det nærmest kætteri at sige sådan, men kan det tænkes at alkoholikere kan vokse fra AA programmet?

For mig ligger nøglen til det liv jeg har i dag, med fejl og mangler og hele molevitten, IKKE i at jeg fast går til x antal AA møder eller troligt arbejder med "programmet"... Jeg arbejder med mig selv, det gør jeg faktisk hele tiden, hver dag, men jeg bruger andre metoder, andre redskaber som sagtens kan kombineres med det at gå i AA eller LifeRing eller Lænken for den sags skyld.

Jeg har uddannet mig i NLP - taget et Kognitivt personligt udviklings forløb og så har jeg trænet og uddannet mig i EFT og Matrix Reimprinting, de to sidst nævnte har været alt afgørende for at jeg sidder her i dag og kan skrive i min blog, 0g at jeg mandag d 24 marts  kan fejre min 15 års ædruelighedsdag.

Ingen af ovennævnte terapi og selv udviklings værktøjer står i modsætning til AA programmet, men for mig har denne del af rejsen været virkelig omvæltende, i forhold til at jeg i de senere år følte stagnation i AA.

Vi er forskellige og jeg kender mange der elsker at komme til deres ugentlige AA møde og har nok i det samt i det sociale netværk de vælger at blive del af, som følge af at komme kontinuerligt i de samme grupper. Jeg tager hatten af for disse pragtfulde mennesker, lige som jeg tager hatten af i dyb respekt for de der insistere på at "leve programmet én dag af gangen". Det er bare ikke nok for mig, jeg manglede et effektivt redskab til at gøre mig endeligt fri af fortiden, det var ikke nok for mig at tage ansvar for den og rette op, for så at lægge det hele over i hænderne på én eller anden udefinerbar "Højere magt"....

Jeg oplevede nemlig at, min tankevirksomhed, mine bevidste og ubevidste valg og mine følelser, stadig var koblet op på fortiden, på min opvækst og min barndom og det verdensbillede jeg havde tilegnet mig der.... Intet 12 trins program har hjulpet mig til at frigøre mig fra det, ingen "tale terapi" ingen medicinsk behandling, lige som alkohol og andre kemiske stimulanser heller aldrig hjalp med at løse noget.

Jeg fandt et redskab i EFT der på én og samme tid kunne bringe mig i kontakt med "kernen" eller årsagen om man vil, til min adfærd eller mine begrænsende overbevisninger, samtidigt med at jeg kunne forløse de traumer der lå under, ved enkelt og let at tappe ubalancerne i mit system, i balance.

Jeg har underholdt mange gange under foredrag om hvad der har været medvirkende til at højne min livskvalitet og Rationel Terapi var et fantastisk redskab på et tidspunkt i mit liv, men ligesom med AA programmet, så oplevede jeg at jeg stagnerede, og begyndte at stille spørgsmål som: "er det, det?" "er det hvad jeg kan forvente af livet som ædru?" "er det godt nok?" og "hvorfor bliver jeg ved at falde i samme adfærd?"....

For mig har det at leve ædru handlet om øget livskvalitet, og hvis man føler sig "sat" eller stagneret, så er det en god ting at gå videre, søge bredere, det har jeg gjort i alle de år jeg har været ædru, og i 2010 faldt jeg utilfældigt/tilfældigt over EFT.

Følelsesmæssigt - psykisk - fysisk - socialt og generelt personligt udviklende, har dette enkle redskab lagt utroligt meget til den proces jeg i forvejen var i, jeg har lært mig selv at kende som aldrig før, og i modsætning til tidligere, har jeg nu et redskab der virker effektivt - hurtigt og varigt.

AA's 12 trin hjalp mig indledningsvis.

REBT hjalp mig videre

EFT frigøre mig fra alt det jeg ikke kunne slippe, uanset hvor meget jeg bad til Gud eller hvor mange AA møder jeg gik til, eller hvor mange samtaler jeg havde med AA sponsorer eller AA venner, alt det der er ubevidste programmer, der fortæller mig at jeg ikke duer, ikke er god nok, at det går galt osv.....

For mig har AA således været begyndelsen på rejsen, jeg går stadig til AA møder i ny og næ, hvorfor gør jeg det? Det er meget enkelt, jeg kommer for det aspekt af AA programmet der har bevist sit værd, det sociale. Men jeg er som en ven beskrev det, holdt op med at "lægge mit liv over til Gud" jeg har taget det hjem, og påtager mig nu ansvaret på andre måder end tidligere, for at løse de indvortes problemer, der kommer til udtryk i livet som jeg lever det....

En metafor: Gartneren fortæller at "ja, jeg ved godt at det er Gud der sørger for at blomsterne springer ud, og at der kommer knopper på træerne". "Men jeg ved også at det er mig, der klipper grenene, slår græsset og river havestien, det arbejde har jeg én gang forsøgt at overlade til Ham og jeg skulle hilse og sige at det gjorde Han ikke særligt godt".....

Med andre ord, Gud (eller hvad man nu måtte tro på) skaber rammerne, men det er mig der gør arbejdet inden for de rammer, og dermed mit ansvar at rydde op i mit liv, og udvikle mig personligt, jeg kan ikke forvente at der sker noget med mindre jeg gør noget, der findes så et væld af måder at gøre dette på, mit mål er at skabe debat og mulighed for at man i behandling af misbrug, ligesom i andre sammenhænge, gør op med dogmet om at: "Kun AA virker" eller "kun en Minnesota behandling kan gøre dig ædru", eller "kun antabus duer"..... Der er sket så meget i de sidste 75 år siden Bill W skrev AA's store bog, var det ikke på tide med et paradigme skifte?

Jeg ved godt at Minnesota behandling som har lagt hele sin model og filosofi an på AA programmet, ikke uden videre kan sadle om, for det ville betyde et opgør med behandling som de kender det og er trygge ved, men tænk nu, hvis man kunne hjælpe endnu flere, endnu mere effektivt ved at implementere den viden om afhængighed som findes i dag, og tænk hvad det ville gøre for de der søger hjælpen hvis man havde mere end én kurv at lægge sine æg i? Hvad nu hvis der faktisk allerede fandtes metoder der var meget mere effektive end de man sværger til og har brugt siden Minnesota modellen kom til DK i 80'erne?

Nedenfor er et link til mit første blog indlæg på Misbrugsportalen, et godt initiativ jeg gerne støtter, fordi jeg oplever at man her er åbne over for ny tænkning og nye måder at udvikle sig på. Mit første indlæg er personligt, jeg skriver også faglige indlæg i den kommende tid på den platform.

/Carsten



http://www.misbrugsportalen.dk/alkoholen-var-ikke-problemet

tirsdag den 4. marts 2014

Misbrug er faktisk et forsøg på en løsning!

I modsætning til det mange tror, så er misbrug og kompulsive handlinger ikke et spørgsmål om at have tabt plottet, eller at være svag, uden rygrad eller uden egen vilje....

Alkohol - stof - pille misbrug eller kompulsive handlinger som Gambling - shopping - overspisning og så videre er faktisk forsøg på at løse "et problem"....

Problemet er for nogen afhængige, mest synligt i deres ydre verdens billede, det er stress - problemer på hjemmefronten - problemer på arbejdet - økonomiske vanskeligheder - sociale forpligtelser og mange andre problematikker....

For andre er "problemet" mere af følelsesmæssig eller kropslig karakter, det mærkes indeni, som hjerte banken - angst - mave problemer - smerter - ukontrollerbare tanker - overdrevne følelses reaktioner - sårbarhed - tyndhudethed - lavt selvværd - manglende selvtillid.....

Uanset om det er overvejende i den ene eller anden kategori, så er resultatet for afhængige det samme!

Det der begynder som momentvis lindring - ly for stormen - en hyggestund med et glas vin, for at få klaret tankerne - en god sove pille eller en hygge shopping tur  - et sats på rouletten for at vinde den store gevinst, "som vil løse alle problemer" eller tidsfordrivet foran computeren med at surfe rundt og gemme sig i de "sociale" netværk som Facebook og hvad de ellers hedder.....Det... alle de handlinger, uanset om det er indtag af kemi eller en handling der skaber denne kemiske reaktion som virker beroligende, så varer de ikke ved, efter en tid, kommer stress og uroen eller angsten og bekymringerne, og så tager vi en tur mere i karrusellen, indtil den dag hvor man ikke kan lade være... indtil den dag hvor man ikke kan springe af karrusellen, den dag hvor det er blevet stoffet eller den kompulsive handling der styrer mig og ikke omvendt....

Når man er der, så er "løsningen" for alvor blevet til det primære problem, det der er årsag til at vi ikke får løst problemerne vi har og at nye kommer til, alt i mens vores verden stille og roligt synker i grus......

Det der startede som en "måde" at få ro på, virker nu forstærkende på alle de negative parametre i stedet for afslappende, men eftersom der er opstået en afhængighed af stoffet eller handlingen, så "kræver" vores hjerne - krop - sjæl at få én mere - et fix mere - et spil mere - en shoppe tur mere - en plade chokolade mere.....

Ny forskning viser at afhængighed af udefra kommende eller udefra skabt kemi i hjernen er forårsaget af ubalance i mellem to af signal stofferne som vi selv producere.... Dopamin og Serotonin...  I forhold til Depression har man vidst dette i mange år, og giver kunstigt fremstillet serotonin blandt andet, gennem piller, for at rette op på den ubalance der skaber depression.....

Men det er faktisk noget af det samme der sker for afhængige, der sker noget, måske en traumatisk oplevelse, eller der sker en kæde reaktion af "små og større" traumatiske hændelser i vores liv, som vi ikke lykkes med at bearbejde, men blot "putter" om i rygsækken og så går videre.... det der sker når vi ikke bearbejder disse hændelser, det er at de i vores sind og krop og sjæl vokser sig større, at de skaber billeder og erindringer som bliver hentet frem af sindet, hver gang vi står i situationer der "minder om" eller hver gang vi ser et nyhedsklip om noget der kunne minde om, eller høre en lyd - et stykke musik, der er ikke grænser for hvad der kan frembringe stress reaktionen....

Vores hjerner er sådan indrettet at de udskiller Dopamin i stress/fare mode og hvis de virker "efter hensigten" så stopper produktionen og udskilningen af Dopamin når faren er drevet over, problemet er at det ikke sker, for alle, og så er vi nogen der tyr til andre løsninger i form af alkohol eller andre afhængigheds skabende substanser og/eller kompulsive handlinger....

Det vil sige, oprindelsen til problemet har måske været en virkelig hændelse, men vi fortsætter med at spille filmen igen og igen i vores indre, og fremkalder dermed selv tilstanden der kræver Dopamin for at flygte og Serotonin for at kunne slappe af "når faren er ovre".... Når man sætter det samme musik stykke på repeat så kommer der en tid hvor man får nok, og skifter til noget andet, det er ikke så enkelt når man er "fanget i karusellen" så frembringer man til stadighed erindringerne som skaber behovet som....

Tager man højde for dette i behandling i Danmark i dag?

Jeg kan sige så meget at, det er logisk at mennesker i behandling viser tegn på depression og derfor kan have gavn af anti-depressiva i det mindste for en tid, for der er jo ubalance i hjerne kemien! Medicin kan afhjælpe dette på den korte bane, men mest succesrigt er det at følge medicinsk behandling op med terapi..... TRAUME terapi venner..... Ikke sidde i rundkreds og dele erfaringer terapi, ikke alene i hvert fald....

Hvorfor skriver jeg det? Jo fordi selvhjælps grupper som AA og andre 12 trins tiltag er baseret på bevidst at tage ansvar for fortiden, rydde op i den og undgå at falde tilbage til gammel adfærd, her under at drikke. Men eftersom vores hjerne er delt op i bevidst og ubevidst, nogenlunde som følger: 7% af vores tankevirksomhed er på det bevidste plan, og 93% på det ubevidste! Så er der rigtig mange "automat reaktioner" som vi ikke kan tale os ud af, ved at lytte til andres gode råd og erfaringer, det kræver et dybt gående terapeutisk arbejde at få bearbejdet og forandret eller helt fjernet de automat respons vi har tillært os igennem livet, via de oplevelser rigtige og indbildte som vi har haft.....

Antabus som stadig anvendes i stor stil i det offentlige, gør heller ikke forskellen, ikke alene i hvert fald, lige som AA og Minnesota behandling og anti depressiv behandling kan antabus være med til at gøre en forskel, men uden traume terapi er det for mange blot en pause i drikkeriet, eller som det også oftest er tilfældet, så skifter den afhængige bare stof.....

Det er som om at den afhængige/krævende hjerne siger:

"Hvis jeg bliver syg af at drikke, så finder jeg en anden kemisk løsning"

Hvorfor? jo fordi ubalancen i hjernen ikke er behandlet fordi man tager en antabus eller en trang dæmpende pille, eller 5 uger i sikre omgivelser på et behandlings sted.....

EFT.... Emotional Freedom Technique har vist sig umådeligt effektivt på mange områder, men i særdeleshed også i forhold til traume forløsning, og det er via studier blevet påvist hvordan denne enkle teknik kan ændre på ubalancer i kemi og signal stoffer i hjernen....Mit mål for den kommende tid er at få udbredt denne teknik i alle behandlings sammenhænge, så vidt man er interesseret naturligvis, men jeg ved at teknikken virker, ikke bare på trang - angst - lavt selvværd - vrede og andre symptomer på den egentlige problematik, men også som skrevet før, på selve problematikken, med EFT kan man gå ind og arbejde med de 93% af det ubevidste potentiale vi har, så kæmp - flygt - frys reaktionen bliver beroliget og trangen til stimuli derved fjernes.....

Mere om effektive redskaber i kommende blogs.

Tak fordi du læste med og del gerne i dit netværk, kommentarer og spørgsmål er meget velkomne.

/Carsten

søndag den 23. februar 2014

Hvorfor drikker Jeppe?

De fleste kender Jeppe på bjerget af Holberg, historien om den fattige, tugtede mand der pludselig vågner op i baronens seng, og får alt det han altid har drømt om.....

Hvorfor drikker Jeppe? Det spørgsmål har jeg stillet under foredrag om alkoholisme et utal af gange, ment som en udfordring, stilet til de tilhørere der var i behandling for deres afhængighed.

Jeg stillede spørgsmålet for at finde ud af hvor klienterne var i deres opfattelse af alkoholisme, og der kom mange variationer af svar, men ofte var der en tilbøjelighed til at svare at Jeppe drak fordi han var svag, fordi han var fattig, fordi han var gift med en ondskabsfuld kvinde, fordi alle så ned på ham og andet i samme dur....

Det rigtige svar er naturligvis at Jeppe drak fordi Jeppe var alkoholiker :-)....

Han drak ikke fordi han var en svækling, fordi han ikke havde nogen rygrad eller fordi han ikke kunne tage sig sammen, han drak fordi han ikke kunne andet! Det tydelige bevis på det er jo at Jeppe ikke holdt op med at drikke da han vågnede i baronens seng og pludselig havde alt han drømte om, og endda var kommet langt væk fra Nellie.... Næh Jeppe fortsatte med at drikke, og da herskaberne var færdige med at lege med ham, satte de ham ud i møddingen igen og han fortsatte med at drikke....eller hvad?

Først det første, en alkoholiker er ikke en svag person uden rygrad og viljestyrke, de fleste alkoholikere jeg har mødt er fantastiske, kloge, dygtige, velmenende, hårdt arbejdende mennesker, der et eller andet sted på deres livs rejse, begyndte at bruge alkohol til lindring og endte med at være afhængig af skidtet, så de ikke kunne lade være med at drikke, selv om problemerne blev større og voldsommere, konsekvenserne tårnede sig op og andre fjernede sig fra dem, eller udstødte dem af arbejds - social og privat cirkler....Alle de konsekvenser til trods, fortsatte mange, og der sidder rigtig mange lige nu som har mistet alt, eller har en trussel hængende over hovedet om at blive forladt, som fortsætter med at drikke, sindssygt ikke?

Ikke desto mindre er det sandt, det første der sker når en alkoholiker får at vide af sin læge at hans lever er ved at stå af, det er at han skynder sig at finde et vandingshul og slukker sin tørst og skyller det ubehagelige budskab ned.... det lyder ikke som noget et klogt menneske kunne finde på, man må da fatte at så skal man da stoppe ikke? Jo da, men når man er alkoholiker, så er man i praksis holdt op med at bestemme selv, det er alkoholen der styrer showet....

Se på Jeppe! Om han vågnede op blandt svinene i svinestien, på møddingen, eller i baronens seng, det første han tænkte på, det første hans krop, hans hjerne, hele hans væsen krævede var, noget at drikke.... Når han først havde fået noget indenbords, så kunne Nellie bare komme, så blev han ligeglad for en stund, indtil abstinenserne krævede at der blev fyldt på igen, og sådan kan det fortsætte, og sådan fortsætter det for rigtig mange alkoholikere, indtil de dør af leversvigt - betændt bugspytkirtel eller et utal af andre alkohol relaterede lidelser, eller måske endnu værre, indtil de udvikler en alkohol demens, som jeg har set flere eksempler på, ikke nogen ønskværdig tilstand skulle jeg hilse og sige....

Men hvis Jeppe drikker uanset hvordan omstændighederne forandres, hvordan kan man så holde op? er der så slet ikke håb for alkoholikere?

Jo! Der er bestemt håb, jeg synes selv at jeg er et eksempel på dette, ligesom rigtig mange af de dejlige mennesker jeg har mødt igennem årene i min tid i Minnesota behandling og AA.... I dag er det 14 år og 11 måneder siden jeg satte proppen i flasken og blev ædru, jeg var nået til min mødding, min svinesti og også nået til at alkoholen ikke hjalp mere, den lindrede ikke, den gjorde hele tiden ondt værre, så jeg kunne ikke drikke, og jeg kunne heller ikke lade være, eller det kunne jeg jo så..... Der skete et eller andet med mig, i mig for de efterhånden mange år siden, og jeg overgav mig til alkoholen, jeg havde i de foregående 16-17 år forsøgt at vinde over alkoholen, at styre den, selv om jeg havde så mange erfaringer med mig i at; hver gang jeg tog den første, så endte jeg med at drikke en til og en til og....

Alligevel var jeg så "sindssyg" at jeg lykkedes med at overbevise mig selv om at "denne gang har jeg styr på det" og tja, det havde jeg jo så ikke....

Min løsning var at overgive mig, at indrømme at alkoholen styrede mig og ikke omvendt og, at jeg skulle holde mig fra den første, for så blev jeg ikke fuld, så tog jeg ikke den næste og så videre, jeg kunne ikke gøre det alene, jeg gik i behandling, jeg blev ivrigt medlem af AA og jeg arbejdede sten hårdt med at tilegne mig nogle nye principper og livsholdninger, hvor jeg tog ansvar for mit eget liv, og ryddede ud i fortidens ødelæggelser, samtidigt med at jeg på daglig plan gjorde et hæderligt forsøg på at undgå at komme i uføre, det skal siges at det bestemt ikke er lykkedes lige godt hver dag, jeg har godt nok truffet mange dumme valg, og har ikke altid opført mig som jeg ville ønske at jeg kunne, men jeg har holdt mit løfte til mig selv om at jeg "ikke drikker, én dag af gangen" UANSET hvad livet, verden, andre mennesker og jeg selv i særdeleshed, måtte byde mig, intet og jeg mener intet er en "god nok grund" til at tage den første genstand og starte den rejse tilbage til mit selvskabte helvede....

Jeg tror på at vi alkoholikere begynder at bruge alkohol som lindring, at vi har noget indeni som vi ikke kan bearbejde, ikke kan slippe, ikke kan flygte fra, det variere meget, hvad det præcist er, men vi finder en "løsning" i flasken og den virker også, for en tid, indtil den skæbnesvangre dag (ingen ved desværre præcis hvornår det er!) hvor alkoholen begynder at blive problemet i stedet for løsningen, når det sker, så er man fanget, ligesom Jeppe på bjerget, jeg er overbevist om at Jeppe ikke havde nogle intentioner om at drikke sig så fuld at han vågnede op sammen med svinene, eller ude i møddingen, jeg er sikker på at han "bare lige ville have for en skilling snaps for at få lidt ro på" men alkohol er så stærk en overmagt for en alkoholiker, at når først man har indtaget den første, så ved man aldrig helt hvor og hvornår det ender.....

Så løsningen, eller rettere, begyndelsen på løsningen er og har været for mig "at lade være med at tage den første".... Jeg er nemlig færdig med at vågne op i svinestier og på møddinger rundt omkring.....

Hvorfor drikker Jeppe? Jeppe er alkoholiker, og han kan ikke andet, i det mindste ikke før der bliver præsenteret en anden mulighed for ham, og her hjælper antabus og forsøg på at skære ned desværre ikke, måske er der nogen der har erfaring med dette som vil sige mig i mod, men for mig og for de millioner af alkoholikere der ude, der har prøvet at skære ned, kun drikke i weekends, kun drikke dyr rødvin, kun drikke almindelige øl, erstatte med "alkohol fri" øl i en periode og så videre, ja så virker det ikke at tage en pille der gør os syge af at drikke det vi er blevet afhængige af!

Alkoholisme er en fysisk allergi kombineret med en psykisk besættelse......

Allergien kommer til udtryk på følgende vis; Jeg reagere anderledes end almindeligt drikkende mennesker når jeg indtager alkohol, jeg skal have mere, og mere....

Den psykiske besættelse gør at jeg hele tiden/en stor del af min tid, tænker på alkohol, planlægger hvor, hvornår, med hvem og hvorfor jeg skal drikke..... dagdrømmer, føler trang, savn, mangel og så videre.... I en sådan grad at kun en genstand kan få Dr Jekyll og Mr Hyde til at holde kæft et øjeblik, indtil allergien sætter ind og min krop kalder på nok en genstand, som bare forstærker den psykiske besættelse som....

Jeppe drikker fordi Jeppe er alkoholiker men, man kan godt komme ud af det, og så er det at alle disse fantastiske mennesker dukker op som har været gemt inden i hver sin alkoholiker, pludselig ser man dem igen, og oplever, hvor kloge, kærlige, venlige, dygtige, flittige, ansvarlige og respektable de kan være, og grundlaget for det hele!

Det er at de ikke drikker.... én dag af gangen!

Tak fordi du læste med så langt, giv endelig kommentarer og spørgsmål frit løb hvis du har nogen ;-)

/Carsten

søndag den 16. februar 2014

Center For Afhængighedsramte Familier i Danmark

CFAR står for Center For Afhængigheds Ramte Familier i Danmark.

Min vision for behandling og tilbud om hjælp til hele familien.

Jeg har i foregående blogs skrevet om Minnesota behandling og om de offentlige behandlings tilbud. I denne blog vil jeg beskrive hvilke redskaber og tilbud jeg vil arbejde på at indføre i behandling af afhængighed.

Først og fremmest er det værd at notere sig at jeg kalder behandlingen for Center for afhængigheds ramte FAMILIER! Dette skyldes de mange års erfaring jeg har inden for behandling hvor jeg har set hvor meget familier lider sammen og hver for sig, når et medlem bliver afhængig, uanset stoffet er alkohol - stoffer - piller - medicin - spil - sex eller anden tvangspræget afhængig adfærd. Jeg har også egne ar på sjælen i forhold til at vokse op i en alkoholiseret familie, ar der til stadighed har været med til at forme mit liv og min tilværelse. Konklusionen er klar; det hjælper, når den afhængige går i behandling, men det løser ikke alle problemer, de pårørende har stadig ar på sjælen som de fortjener al mulig hjælp til at bearbejde.

I min behandlingsvision vil behandling ikke fokusere på den afhængige som et individ men på familien, eller familiesystemet om man vil, det viser sig igennem forskning at bekræfte mine egne erfaringer og observationer, den afhængige gennemføre behandling og klarer sig langt bedre når familien bliver involveret i behandlingen, men jeg synes ikke at det er acceptabelt at involvere familien hvis det blot drejer sig om at succes raten skal forhøjes for den afhængige, jeg mener at familien skal involveres for den enkeltes egen skyld og for familien som helhed....

Hvordan?

I forrige blog skrev jeg at jeg havde lavet en lille bruger undersøgelse blandt pårørende og her spurgte jeg om interessen i et tilbud til dem, hvis tilbuddet havde samme omfang som det tilbud den afhængige fik, ikke overraskende var der stor tilslutning til den idé. 40 ud af 42 ville takke ja hvis de fik muligheden.

Jeg tænker CFAR som et 3 delt behandlings center:

1, Afrusning/stabilisering/udredning forestået af lægefagligt personale i døgn regi.

2, døgn behandling for de der matcher disse kriterier.

3, Ambulant behandling.

Der kan være to mulige scenarier hvis pårørende skal deltage i behandling på lige fod med de afhængige.

Man kan lave en blandet behandling, jeg har arbejdet et sted, hvor vi gjorde det, og skal hilse at sige, at det var virkelig effektivt for alkoholikere at sidde i gruppe sammen med voksne børn og omvendt. Ludomanen fik rigtig meget ud af at sidde sammen med kokain misbrugeren, og den medafhængige ægtefælle fik rigtig meget nytte af at arbejde sammen med alkoholikere. Naturligvis vil jeg splitte familier op således de ville komme i hver sin proces, uden at skulle forholde sig til nære pårørende.

I ambulant regi kunne man også forestille sig følgende: at man deler ugen op således den afhængige er i behandling mandag - onsdag - fredag og de pårørende tirsdag og torsdag i lige uger hvorefter man bytter i ulige uger, så vil alle få samme behandling i længde og indhold. Man kunne lave særlige grupper for børn der kører hele dage i en given periode.

Fælles for alle, ville jeg arrangere kursus weekends, hvor hele familien samles og arbejder på det fælles projekt der hedder at komme videre sammen. Her vil der være mulighed for særlige oplæg om følelser - kærlighed - relationer - kommunikation - sexlivet efter behandling osv osv. Der vil blive arrangeret særskilte familie samtaler hvor der bliver talt ud om alt det der kan stå i vejen efter endt behandling, der bliver lagt fælles planer for fremtiden om vedligeholdelse og styrkelse af ædruelighed og udvikling, såvel personlig som i fællesskab.

Naturligvis er der familier der ikke ønsker at deltage i et så omfattende program sammen, men tilbuddet skal være der, og det skal ikke koste en formue, det behøver faktisk ikke at variere væsentligt fra de priser der allerede er på markedet i dag. Jeg har lige set at en 5 ugers døgnbehandling nu er oppe på ca 82.000 kr. hvis pengene anvendes rigtigt kan man få rigtig meget behandling for sådan et beløb, til hele familien vel at mærke....

Efterbehandlings tilbuddet vil være minimum et år, her vil der fortsat være mulighed for samtaler med terapeut, både alene og som par eller hele familien samlet.

I modsætning til Minnesota behandling i Danmark så vil fokus ikke være på 12 trins modellen, og ej heller på at klient og pårørende skal finde deres vej ud i AA og de andre 12 trins fællesskaber, ikke udelukkende i hvert fald. Jeg ved af egen erfaring samt fra rigtig mange af dem jeg har haft med at gøre i behandling, at 12 trins fællesskaberne har en berettigelse. Men som jeg også tidligere har skrevet i bloggen, så er det bestemt ikke alle, der føler sig godt tilpas i disse selvhjælps grupper, derfor vil det være afgørende at tænke nyt og at se på andre muligheder, for socialt samvær, og for at mødes med ligesindede. LifeRing og Smart Recovery er blot nogle af de nye muligheder. Der er også nogen der finder deres ben at stå på i Lænken, og igen andre, der får den øgede livskvalitet og glæde ved det ædru liv, som er så væsentlig, ved at engagere sig i helt andre sammenhænge, der ud over er det CFAR's forpligtigelse at skabe rammerne for socialt liv og nye tiltag til gavn for de der er, har været og kommer i behandling.....

Udover varieret undervisning over temaet afhængighed, vil jeg gøre behandlingen personlig således det er de temaer der fylder for den enkelte som vi arbejder med i personlige samtaler. Desuden kan det være at det er økonomi for nogen, arbejde for andre, forestående skilsmisse, eller kritisk sygdom der er væsentlige at tage fat i og bearbejde, sideløbende med afhængigheds behandlingen.

Jeg vil gøre brug af de i forvejen eksisterende og anvendte metoder som: NADA akupunktur - meditation - REBT (Rationel adfærds terapi) PSGT (Problem løsende gruppe terapi) og føje komponenter til fra det mere anerkendte Kognitiv terapi - NLP og hvad der ellers måtte være af effektive metoder til at bearbejde og forandre. Jeg vil implementere EFT og Matrix Reimprinting samt EMDR i arbejdet med blandt andet traumer. og så skal personalet være i udvikling, der skal laves ekstern supervision, hentes undervisere og inspiratorer ind udefra, som kan være med til at højne standarden, så vi der arbejder i CFAR regi konstant udvikler på behandlingen, ikke ændrer for ændringens skyld, men udvikler, så vi følger med tiden, og er foregangsmænd og kvinder på et område som i den grad trænger til et boost....

Der er meget mere at dykke ned i, men dette er en foreløbig spin off på mine planer for fremtiden....

Tak fordi du læste med så langt, som altid, er du velkommen med kommentarer, spørgsmål og ideer....

/Carsten