tirsdag den 28. januar 2014

Behandlingsmodel #1 Carstens offentlige behandlingstilbud.

Jeg vil i denne og kommende blogs skrive mine visioner om behandling i DK. Jeg vil beskrive både offentlige og private tilbud, som jeg kunne forestille mig dem. Jeg er ikke økonom og derfor følger der ikke en fuldstændig økonomisk oversigt med, men jeg er af den overbevisning at der i forvejen bruges milliarder på følgerne af alkoholisme i Danmark hvert år (se forrige blog!) så, hvis vi begyndte at behandle som en helhed, ville de anvendte midler, blive mere effektivt brugt og udgifterne til vores alle sammens husholdnings kasse ville finde et leje der er lavere end i dag, samtidigt med at vi ville se hvordan livskvaliteten steg mærkbart for mange flere end tilfældet er i dag. Det er jo et postulat, som jeg ville elske at få mulighed for at bevise :-).

Selv om jeg ikke har et fuldstændigt regnskab, vil jeg alligevel lægge ud med nogle tal og statistikker:

I Region Sjælland hvor jeg bor, er vi i øjeblikket ca. 816.460 borgere, vi er fordelt på 17 kommuner, alle 17 kommuner har enten en misbrugs enhed eller samarbejder med lænke ambulatorier. vi har til sammen 7 sygehuse i regionen. Hvis man regner med at 5-10 % af den voksne befolkning har et decideret behandlingskrævende alkohol problem, ville det give mellem 40 og 80.000 alkoholikere alene i region Sjælland!

Hvis man gjorde brug af min model, ville det kræve et minimum af nye ressourcer fordi,

1, regioner og kommuner råder allerede over ejendommene, i form af f.eks. sygehuse og misbrugscentre, inventar er ligeledes på plads, infrastrukturen er på plads i form af transport og kommunikations systemer.

2, alt personale er allerede ansat, og beskæftiger sig i forvejen med alkoholikere, i det daglige, uagtet om det er sagsbehandleren på kommunen, i jobcentret, på sygedagpenge afsnittet, eller i misbrugsenheden. Læger og sygeplejersker behandler i stort tal alkoholikere på sygehusene og i privat regi, om end det er symptomer/konsekvenser af alkoholismen man primært behandler her (selve alkohol behandlingen foregår jo som bekendt i misbrugscentre med antabus som foretrukne behandling).

Eneste tilføjelse til personalet i min model, ville være specielt uddannet behandler/rådgiver team til at varetage den del af behandlingen der handler om gruppe terapi - ene terapi - undervisning og formidling af viden om hvordan man forbliver ædru, hvordan man understøtter sin ædruelighed, og hvilke muligheder der findes for at få hjælp til selvhjælp efter endt behandling. Det ville i min optik være logisk at den del af processen blev varetaget af sådan nogen som mig og andre der har en livslang uddannelse i alkoholismens udvikling, suppleret med relevant terapeutisk uddannelse, så vi ikke bare er ædru alkoholikere der som i AA giver vores erfaring videre, men rent faktisk har et fundament af vel understøttede terapeutiske tilgange at arbejde ud fra.

3, Region og kommuner ville samarbejde på tværs til stor gavn for borgeren og for borgerne som helhed. Behandlingen ville blive helheds orienteret. Der ville være en naturlig kobling mellem de der arbejdede med de fysiske og psykiske problemer og de der arbejdede med de sociale konsekvenser af drikkeriet.


For rigtigt mange år siden arbejdede jeg som piccolo på Glostrup Sygehus, her bragte vi journaler rundt i huset, eller kørte med blod og plasma til operations stuerne fra blodbanken. Glostrup sygehus er et kæmpe byggeri, både over og under jordoverfladen, der findes kældre under hele ejendommen, disse kældre  brugte vi til at komme fra den ene ende til den næste. Allerede dengang da jeg var 17 så jeg nogle muligheder., i hvert fald blev min tid på Glostrup hængende og de erfaringer om brugen af hospitalets områder og bygninger har været med i mine tanker og ideer til hvordan vi kunne skabe en holdbar og effektiv behandling i offentligt regi. Jeg mener nemlig at, alkohol er et samfundsproblem, og alkoholisme er en sygdom, som vi burde kunne få behandling for, på lige fod med alle andre sygdomme, derfor er det også nærliggende at kigge på sygehusene som evt. placering af primær alkohol/afhængigheds behandling.

I dag foregår offentlig behandling som nævnt, i ambulant regi, nogle bliver indlagt til afrusning på psyk. men det er ikke normen, og hjælper heller ikke nogen når patienten bliver udskrevet lige så snart, han eller hun kan stå op og er nogenlunde ædru, der bliver sjældent fulgt op på problemet, måske henvist til det lokale misbrugscenter, som så udlevere antabus....

Privat behandling er delt op i ambulant og døgn behandling, nogle forsøger med kombinationer, men de fleste der starter i en døgn behandling (Minnesota) bliver i denne igennem hele forløbet, også selv om det i f.eks USA har vist sig at op til 80-90% af de der går i døgn behandling, sagtens kunne "nøjes" med det ambulante alternativ som koster ca 1/3 af prisen!

Nå men, tilbage til min vision for offentlig behandling.

Hvad nu hvis..... vi forestillede os at der på et af de nuværende sygehuse eller kommende SUPER sygehuse blev afsat plads til alkohol/afhængighedsbehandling?

Hvis en afdeling blev til Kommunalt/regionalt/stats finansierede behandlings pladser til borgere med alkohol problemer?



Fordelene er mange, som jeg kort beskrev tidligere. Der ville være læger - sygeplejersker - psykiatere - portører - pleje personale tilstede 24 timer i døgnet, Disse fagpersonaler ville kunne forestå store dele af behandlingen, og sammen med specialister: misbrugsrådgivere, skabe en helheds orienteret behandling.

 Sygehus personalet ville også kunne træde til hvis der opstod komplikationer, som så kunne håndteres med det samme. Patienten kunne få øvrig behandling samtidigt med behandling for alkoholisme, hvis der for eksempel er behov for udredning af diabetes, eller der er en brok, lever problemer, hjerte problemer, osv osv. så er hjælpen at finde samme sted. 

Man kunne tilrettelægge behandlingen således at, når patienten er afgiftet,  stabiliseret og tjekket grundigt/behandlet for andre problematikker af somatisk eller psykiatrisk karakter, så blev vedkommende meldt klar fra afdelingen på sygehuset, og derfra udskrevet til ambulant behandling, den ambulante behandling kunne foregå i lokaler centralt i den enkelte kommune (misbrugscentrene). De der er for afkræftede til at deltage i ambulant behandling hjemme i kommunens lokaler kunne blive på sygehuset og gennemføre behandlingen der.

Flere fordele: man ville kunne inddrage praktiserende læge, så han/hun kunne følge op på, og fortsætte sammen med patienten på den plan for udskrivning der blev lavet under behandlingen. Patienten ville have lettere ved at "forklare" fravær for arbejdsgiver, eftersom hospitals indlæggelse i dag stadig er mere "legalt" end fravær i 5 uger fordi man skal i Minnesota behandling, jeg synes det er en skam at det er virkeligheden, ikke desto mindre er det sådan for rigtig mange....Det kunne være en uventet men særdeles velkommen side gevinst, at det blev legalt at blive indlagt på sygehus for SYGDOMMEN alkoholisme!

Eftersom kommuner og regioner ville samarbejde, ville det kunne lempe arbejdsgangen, hvis en patient  var at finde i ét system i stedet for som i dag, i to! Det ville betyde at kommunen lettere kunne komme på banen med hjælpe midler hvis nødvendigt, eller til samarbejde omkring uddannelses og arbejds situation.... Kommunen ville også være involveret i det sociale arbejde, regionerne kunne behandle mennesker som hele individer, med langt større sandsynlighed for at de ville komme ud på den anden side, som hele, raske mennesker, der ikke yderligere ville lægge sundhedsvæsnet til last....

Der er så mange fordele ved denne idé, at det vil være umuligt at få dem alle beskrevet her, men du kan jo gøre dig dine overvejelser, og gerne komme med bud på det du ser som mulige gevinster  eller faldgruber ved denne metode.

Det sidste jeg vil tage med, er at alkoholisme ikke kun rammer alkoholikeren, den rammer også familien, og i et helheds tilbud, ville det være af afgørende betydning hvis der også blev etableret seriøse tilbud til de pårørende, de ville være godt tjent med at kunne gå ind i forløbet og få mulighed for egen behandling, der kunne derfor sideløbende med de ambulante behandlingstilbud i kommunalt regi, laves samme tilbud til pårørende!

TAK fordi du læste med :-) /Carsten



3 kommentarer:

  1. Jeg er yderst taknemmelig for debat og kommentarer om bloggen, både her og på Facebook

    SvarSlet
  2. Hej Carsten
    Det lyder spændende med de forslag du har og fornuftigt at brude de midler der allerede er til stede i det offentlige, lokaler osv. Som du ved har jeg selv været i en behandling og fik hjælp af meget kompetente folk :-), det er jeg super taknemmelig for.Der er dog en ting jeg ser som en faldgruppe i det forslag, da jeg i sin tid kom i behandling var det en 5-6 ugers døgn behandling og jeg er ret sikker på det var nødvendigt for mig at komme helt væk fra vandte rammer i så lang tid. Jeg er bange for hvis det bliver praksis for kommunerne at bruge hospitaler til kortere tids ophold og så dagbehandling for resten ( som sikkert vil være godt for mange) vil der alligevel være dem tilbage som ikke vil få det tilbud som jeg fik dengang. Med mindre de selvfølgelig kan betale sig fra det. Men ikke alle har jo den mulighed.
    .
    Bare en tanke herfra.
    Jesper

    SvarSlet
  3. Tak for dine tanker om bloggen og jeg kan godt forstå hvad du mener, jeg har selv været i ambulant behandling og det passede mig rigtig fint, fordi det foregik så jeg kunne passe arbejde om dagen og behandling om aftenen. Vi er jo forskellige, og har forskellige behov, derfor er der ikke én behandling der passer til alle, men et gode ved denne offentlige behandling er at det er gratis, så langt flere kan komme i kvalificeret behandling, end tilfældet er i dag. Det at behandlingen er gratis (eller betalt over skatten) giver også den mulighed at man kan tage en orlov eller ferie sammen med familien eller alene, efter endt behandling? Hvilket jeg personligt vil foretrække :-) Men tak for dine ord. Carsten

    SvarSlet