lørdag den 19. april 2014

Manu og millionerne....

Åbent brev til Manu Sareen, børne - ligestillings - integrations OG socialminister.... Hold da op med titler, der er meget at se til, måske det er derfor det halter lidt med overblikket og der smides penge ud i forskellige retninger, i stedet for at der bruges tid på at finde de reelle og effektive metoder og redskaber der kan hjælpe helt almindelige mennesker med at få fod på livet igen?

Eller har Manu og hans ministerium fat i noget af det rigtige?

For kort tid siden, bekendtgjorde ministeren at der over en årrække ville blive givet mere end 200 millioner til forebyggelses området, der skulle sættes ind, så danskerne blev sundere, så vores børn og deres børn ikke antog den livsstil med for stort alkohol og tobaksindtag som min generation "arvede" fra vores forældre, umiddelbart er det jo en rigtig god idé, problemet, eller et af problemerne er bare at, det ikke hjælper de mange hundrede tusinde der i dag har brug for behandling for afhængighed eller særlig hjælp i forhold til det at vokse op i en alkoholiseret/narkotikaramt familie.....

Manu blev spurgt ind til denne problemstilling og svarede at de mange organisationer der forsøgte at hjælpe disse målgrupper jo kunne søge midlerne på lige fod med alle andre ansøgere! Men, hvis man har blot en smule kendskab til området ved man også at det som regel er de samme behandlingscentre der søger og får del i støtten, år efter år, de har folk siddende der sørger for at afsøge området for fonde og puljer, hvorefter der bliver smidt en "automat" ansøgning af sted, de får X antal millioner, som indgår i driften, og.....tja..... resultaterne af dette er vist ikke overvældende....

Skulle ministeren gøre noget alvorligt ved problemet, ville han øremærke penge til decideret behandling for de der allerede er i problemer på grund af kemisk afhængighed, så denne store gruppe af vælgere og arbejdstagere kunne komme tilbage til livet og spille en positiv rolle i vores samfund, for det er et faktum at når man drikker/tager stoffer så er man ikke til gavn for særligt meget og mange, men for langt de fleste afhængige og pårørende er det sådan at, når man får hjælp og kommer ud af misbruget, så vokser der stærke, villige, arbejdssomme, effektive mennesker frem, som giver meget igen til det samfund de igen bliver del af....

Så nytter det jo ikke, hvis man blot laver puljer som Tordenskjolds soldater kan søge, for så er vi lige vidt, nej man er nødt til at lave nationale retningslinjer for behandling og kræve at de der søger, de lever op til nogle helt specifikke krav, men det kan godt lade sig gøre.....

For nylig kom ministeren så med et nyt budskab, nu ville man give 9 udvalgte kommuner et millionbeløb til afprøvning af en ny behandlingsmetode i Danmark, målrettet..... de unge misbrugere.... Jeg må indrømme at da jeg først hørte det, var min reaktion at ryste på hovedet og vende øjne, Come on Manu!

Men, det kan jo være at det virker, så lad det komme an på en prøve, metoden går ud på at belønne de yngste misbrugere for at blive clean og deltage i behandlingen, det kan så udløse biograf billetter, og mad/tøjkuponer..... Om ikke andet, så er det da en lettere indpakket form for tilskud til de lokale erhvervsdrivende, for kommer de med i puljen, får de vel deres penge uanset om de unge brugere deres rabatkuponer eller ej.... Jeg kunne godt være lidt bange for at, denne metode, som tilsyneladende har vist sig meget effektiv i udlandet, tager fokus væk fra det der er det virkelige problem med dansk misbrugsbehandling:

1, De kommunale tilbud er for dårlige, der mangler kvalitet og der mangler enstemmighed kommunerne i mellem, nogle kommuner køber sig til "behandling" i Lænke ambulatorier, andre har et misbrugscenter der er åbent 4 dage om ugen, så du må altså ikke have alkohol problemer om onsdagen eller i weekenden, for så er du overladt til dig selv.....

2, De private behandlingscentre arbejder for en stor dels vedkommende ud fra AA´s 12 trins program, og hvis det er svært for en mand på 54 at skulle forholde sig til at finde en højere magt, at sige Gud og at skulle gå til AA møder resten af sit liv, så prøv at tænke på hvor svært det vil være for en ung pige eller fyr på 18....

Der er for ringe tilbud, både til de unge OG til de over 25 Manu, uanset om det er privat eller offentligt.....

I seneste blog roste jeg Region Hovedstaden for deres fremsynethed på deres psykiatriske afdelinger, her har de nemlig med stor succes ansat tidligere patienter som Recovery Mentorer, super idé, de indlagte kan identificere sig med disse, fordi de selv har været det hele igennem, lige fra sygdomsudviklingen til recovery processen, adspurgt svarede 46 ud af 49 patienter at de klart ville anbefale andre at tage i mod tilbuddet om at få en sådan mentor, det overrasker ikke mig, det er samme billede jeg har fra mine mange år i misbrugsbehandling.

Størstedelen af de der kommer i behandling, sætter meget stor pris på at der i personalet er afhængige, der selv har været igennem et tilsvarende forløb, en man kan spejle sig i, og som forstår, på en anden måde end en læge - sygeplejerske - socialrådgiver eller pædagog gør.....

Lets face it; hvis man står for foden af Mount Everest og gerne vil bestige bjerget så sikkert som muligt, hvem vælger man så som guide? En der har prøvet det før, eller en der har læst om det???
svaret giver vist sig selv....

Nu vil jeg ikke give dig et fingerpeg eller en hånd Manu, nej jeg vil give dig: ARM......

ADDICTION RECOVERY MENTORS....

Prøv at lave et projekt i kommunerne hvor du over 2 år ansætter ædru alkoholikere og clean narkomaner til at støtte - vejlede - rådgive og hjælpe klienter og personale på misbrugscentrene samt i jobcentre - kommuner - regioner etc. mennesker der kan være der under behandlingen, men også efter at den primære behandling er overstået, til at støtte op om de ny ædru/clean og deres pårørende i deres arbejde på at finde tilbage på sporet, smid lige så mange millioner efter det, som du har valgt at smide efter biograf billetter og tøjkuponer, og jeg vil garantere dig at resultaterne vil være overvældende i den kommunale behandling......

Jeg siger det bare.... Prøv noget nyt, prøv at lytte til dem der rent faktisk har været der, og lyt efter hvad der virker og hvad der ikke gør, og prøv at inddrage os.....

Jeg håber at I der læser dette vil dele det i jeres netværk, og at I vil deltage i debatten, lad os få folketinget - regeringen - regionerne og kommunerne i tale, hvis de skal bruge "vores" penge, så synes jeg at det er på tide at de bruger dem med større effektivitet for den enkelte, det synes jeg ikke at de gør nu....

Tak fordi du læste med, jeg håber det gav noget mening og satte nogle tanker og ideer i gang...

/Carsten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar