Ædru og hvad så?

"Enhver kan blive ædru, det er bare ikke en hver beskåret at forblive ædru!"

Hvad er det, der gør at nogen lykkes med at blive fri af alkohol eller stoffer og er i stand til at leve et liv frit for disse, i mens andre kæmper - falder i - kæmper - falder i - kæmper - dør......?

Der findes ikke et enkeltstående svar, ikke nogen enkelt handling eller beslutning der kan tilskrives den succes med at rette sig og få livet tilbage, som en del (stor - lille) af de der går i behandling oplever.

Hvis der bare fandtes den der "Magic solution" så ville alkohol behandling i DK og verden i øvrigt, formentlig være opsat omkring denne.....

Jeg kender mennesker der er holdt op med at drikke fordi de kunne se at deres liv var ved at tage en uhensigtsmæssig drejning, de stoppede og fandt tilbage på det der for dem er rette kurs igen.

Andre tog/tager antabus i en periode/fortsat for at holde sig ædru. Det kan være nok for nogen, for andre er det blot begyndelsen og der skal mere til for at forblive ædru...

Mange af dem jeg har fulgtes med i de sidste 15 år har lagt vejen omkring en behandling og har siden fundet det gode ædru liv i AA.

Men,

Og der er et stort men her, hvis man for eksempel kigger på væksten i AA igennem de 15 år jeg har haft min gang der, så er det faktisk ret nedslående.... Der er ca det samme medlemstal nu som dengang, mellem 2500 og 3000 i DK (der findes ingen officielle tal og statistikker fra AA selv) tallet er mit eget personlige bud....

Det er egentlig utroligt med tanke på at der i gennemsnit er ca 1000 der gennemgår en Minnesota behandling om året (igen lavt sat). Det svarer til 15.000 potentielle nye medlemmer i AA!?

Læg dertil at, når jeg går til møder i mine "gamle grupper" inde i København, så kender jeg stort set ikke nogen af dem der sidder der i dag! Det vil sige at der er kommet nye til, men medlemstallet er stagneret, så der må være en del af de "gamle" der er gledet ud!

Naturligvis er der folk der flytter, finder nye grupper, ikke lige har tid at komme til møde den dag jeg er der, dødsfald, tilbagefald og mange andre faktorer der spiller ind, men tilbage står at antallet af medlemmer ikke stiger proportionelt med det antal der gennemgår en behandling hvert år....

Mange fortsætter med at drikke (for mange) andre finder andre måder at leve det ædru liv osv. men det er stadig tankevækkende ik?

Hvis man nu tager "ja hatten" på og ser denne udvikling med positive øjne, så kan det være at der er en stor del af de jeg gik mine første spæde ædru skridt med, der har fundet eller selv oprettet nye grupper, eller som har fundet deres vej i livet uden AA... For nogen er det nærmest kætteri at sige sådan, men kan det tænkes at alkoholikere kan vokse fra AA programmet?

For mig ligger nøglen til det liv jeg har i dag, med fejl og mangler og hele molevitten, IKKE i at jeg fast går til x antal AA møder eller troligt arbejder med "programmet"... Jeg arbejder med mig selv, det gør jeg faktisk hele tiden, hver dag, men jeg bruger andre metoder, andre redskaber som sagtens kan kombineres med det at gå i AA eller LifeRing eller Lænken for den sags skyld.

Jeg har uddannet mig i NLP - taget et Kognitivt personligt udviklings forløb og så har jeg trænet og uddannet mig i EFT og Matrix Reimprinting, de to sidst nævnte har været alt afgørende for at jeg sidder her i dag og kan skrive i min blog, 0g at jeg mandag d 24 marts  kan fejre min 15 års ædruelighedsdag.

Ingen af ovennævnte terapi og selv udviklings værktøjer står i modsætning til AA programmet, men for mig har denne del af rejsen været virkelig omvæltende, i forhold til at jeg i de senere år følte stagnation i AA.

Vi er forskellige og jeg kender mange der elsker at komme til deres ugentlige AA møde og har nok i det samt i det sociale netværk de vælger at blive del af, som følge af at komme kontinuerligt i de samme grupper. Jeg tager hatten af for disse pragtfulde mennesker, lige som jeg tager hatten af i dyb respekt for de der insistere på at "leve programmet én dag af gangen". Det er bare ikke nok for mig, jeg manglede et effektivt redskab til at gøre mig endeligt fri af fortiden, det var ikke nok for mig at tage ansvar for den og rette op, for så at lægge det hele over i hænderne på én eller anden udefinerbar "Højere magt"....

Jeg oplevede nemlig at, min tankevirksomhed, mine bevidste og ubevidste valg og mine følelser, stadig var koblet op på fortiden, på min opvækst og min barndom og det verdensbillede jeg havde tilegnet mig der.... Intet 12 trins program har hjulpet mig til at frigøre mig fra det, ingen "tale terapi" ingen medicinsk behandling, lige som alkohol og andre kemiske stimulanser heller aldrig hjalp med at løse noget.

Jeg fandt et redskab i EFT der på én og samme tid kunne bringe mig i kontakt med "kernen" eller årsagen om man vil, til min adfærd eller mine begrænsende overbevisninger, samtidigt med at jeg kunne forløse de traumer der lå under, ved enkelt og let at tappe ubalancerne i mit system, i balance.

Jeg har underholdt mange gange under foredrag om hvad der har været medvirkende til at højne min livskvalitet og Rationel Terapi var et fantastisk redskab på et tidspunkt i mit liv, men ligesom med AA programmet, så oplevede jeg at jeg stagnerede, og begyndte at stille spørgsmål som: "er det, det?" "er det hvad jeg kan forvente af livet som ædru?" "er det godt nok?" og "hvorfor bliver jeg ved at falde i samme adfærd?"....

For mig har det at leve ædru handlet om øget livskvalitet, og hvis man føler sig "sat" eller stagneret, så er det en god ting at gå videre, søge bredere, det har jeg gjort i alle de år jeg har været ædru, og i 2010 faldt jeg utilfældigt/tilfældigt over EFT.

Følelsesmæssigt - psykisk - fysisk - socialt og generelt personligt udviklende, har dette enkle redskab lagt utroligt meget til den proces jeg i forvejen var i, jeg har lært mig selv at kende som aldrig før, og i modsætning til tidligere, har jeg nu et redskab der virker effektivt - hurtigt og varigt.

AA's 12 trin hjalp mig indledningsvis.

REBT hjalp mig videre

EFT frigøre mig fra alt det jeg ikke kunne slippe, uanset hvor meget jeg bad til Gud eller hvor mange AA møder jeg gik til, eller hvor mange samtaler jeg havde med AA sponsorer eller AA venner, alt det der er ubevidste programmer, der fortæller mig at jeg ikke duer, ikke er god nok, at det går galt osv.....

For mig har AA således været begyndelsen på rejsen, jeg går stadig til AA møder i ny og næ, hvorfor gør jeg det? Det er meget enkelt, jeg kommer for det aspekt af AA programmet der har bevist sit værd, det sociale. Men jeg er som en ven beskrev det, holdt op med at "lægge mit liv over til Gud" jeg har taget det hjem, og påtager mig nu ansvaret på andre måder end tidligere, for at løse de indvortes problemer, der kommer til udtryk i livet som jeg lever det....

En metafor: Gartneren fortæller at "ja, jeg ved godt at det er Gud der sørger for at blomsterne springer ud, og at der kommer knopper på træerne". "Men jeg ved også at det er mig, der klipper grenene, slår græsset og river havestien, det arbejde har jeg én gang forsøgt at overlade til Ham og jeg skulle hilse og sige at det gjorde Han ikke særligt godt".....

Med andre ord, Gud (eller hvad man nu måtte tro på) skaber rammerne, men det er mig der gør arbejdet inden for de rammer, og dermed mit ansvar at rydde op i mit liv, og udvikle mig personligt, jeg kan ikke forvente at der sker noget med mindre jeg gør noget, der findes så et væld af måder at gøre dette på, mit mål er at skabe debat og mulighed for at man i behandling af misbrug, ligesom i andre sammenhænge, gør op med dogmet om at: "Kun AA virker" eller "kun en Minnesota behandling kan gøre dig ædru", eller "kun antabus duer"..... Der er sket så meget i de sidste 75 år siden Bill W skrev AA's store bog, var det ikke på tide med et paradigme skifte?

Jeg ved godt at Minnesota behandling som har lagt hele sin model og filosofi an på AA programmet, ikke uden videre kan sadle om, for det ville betyde et opgør med behandling som de kender det og er trygge ved, men tænk nu, hvis man kunne hjælpe endnu flere, endnu mere effektivt ved at implementere den viden om afhængighed som findes i dag, og tænk hvad det ville gøre for de der søger hjælpen hvis man havde mere end én kurv at lægge sine æg i? Hvad nu hvis der faktisk allerede fandtes metoder der var meget mere effektive end de man sværger til og har brugt siden Minnesota modellen kom til DK i 80'erne?

Nedenfor er et link til mit første blog indlæg på Misbrugsportalen, et godt initiativ jeg gerne støtter, fordi jeg oplever at man her er åbne over for ny tænkning og nye måder at udvikle sig på. Mit første indlæg er personligt, jeg skriver også faglige indlæg i den kommende tid på den platform.

/Carsten



http://www.misbrugsportalen.dk/alkoholen-var-ikke-problemet

Misbrug er faktisk et forsøg på en løsning!

I modsætning til det mange tror, så er misbrug og kompulsive handlinger ikke et spørgsmål om at have tabt plottet, eller at være svag, uden rygrad eller uden egen vilje....

Alkohol - stof - pille misbrug eller kompulsive handlinger som Gambling - shopping - overspisning og så videre er faktisk forsøg på at løse "et problem"....

Problemet er for nogen afhængige, mest synligt i deres ydre verdens billede, det er stress - problemer på hjemmefronten - problemer på arbejdet - økonomiske vanskeligheder - sociale forpligtelser og mange andre problematikker....

For andre er "problemet" mere af følelsesmæssig eller kropslig karakter, det mærkes indeni, som hjerte banken - angst - mave problemer - smerter - ukontrollerbare tanker - overdrevne følelses reaktioner - sårbarhed - tyndhudethed - lavt selvværd - manglende selvtillid.....

Uanset om det er overvejende i den ene eller anden kategori, så er resultatet for afhængige det samme!

Det der begynder som momentvis lindring - ly for stormen - en hyggestund med et glas vin, for at få klaret tankerne - en god sove pille eller en hygge shopping tur  - et sats på rouletten for at vinde den store gevinst, "som vil løse alle problemer" eller tidsfordrivet foran computeren med at surfe rundt og gemme sig i de "sociale" netværk som Facebook og hvad de ellers hedder.....Det... alle de handlinger, uanset om det er indtag af kemi eller en handling der skaber denne kemiske reaktion som virker beroligende, så varer de ikke ved, efter en tid, kommer stress og uroen eller angsten og bekymringerne, og så tager vi en tur mere i karrusellen, indtil den dag hvor man ikke kan lade være... indtil den dag hvor man ikke kan springe af karrusellen, den dag hvor det er blevet stoffet eller den kompulsive handling der styrer mig og ikke omvendt....

Når man er der, så er "løsningen" for alvor blevet til det primære problem, det der er årsag til at vi ikke får løst problemerne vi har og at nye kommer til, alt i mens vores verden stille og roligt synker i grus......

Det der startede som en "måde" at få ro på, virker nu forstærkende på alle de negative parametre i stedet for afslappende, men eftersom der er opstået en afhængighed af stoffet eller handlingen, så "kræver" vores hjerne - krop - sjæl at få én mere - et fix mere - et spil mere - en shoppe tur mere - en plade chokolade mere.....

Ny forskning viser at afhængighed af udefra kommende eller udefra skabt kemi i hjernen er forårsaget af ubalance i mellem to af signal stofferne som vi selv producere.... Dopamin og Serotonin...  I forhold til Depression har man vidst dette i mange år, og giver kunstigt fremstillet serotonin blandt andet, gennem piller, for at rette op på den ubalance der skaber depression.....

Men det er faktisk noget af det samme der sker for afhængige, der sker noget, måske en traumatisk oplevelse, eller der sker en kæde reaktion af "små og større" traumatiske hændelser i vores liv, som vi ikke lykkes med at bearbejde, men blot "putter" om i rygsækken og så går videre.... det der sker når vi ikke bearbejder disse hændelser, det er at de i vores sind og krop og sjæl vokser sig større, at de skaber billeder og erindringer som bliver hentet frem af sindet, hver gang vi står i situationer der "minder om" eller hver gang vi ser et nyhedsklip om noget der kunne minde om, eller høre en lyd - et stykke musik, der er ikke grænser for hvad der kan frembringe stress reaktionen....

Vores hjerner er sådan indrettet at de udskiller Dopamin i stress/fare mode og hvis de virker "efter hensigten" så stopper produktionen og udskilningen af Dopamin når faren er drevet over, problemet er at det ikke sker, for alle, og så er vi nogen der tyr til andre løsninger i form af alkohol eller andre afhængigheds skabende substanser og/eller kompulsive handlinger....

Det vil sige, oprindelsen til problemet har måske været en virkelig hændelse, men vi fortsætter med at spille filmen igen og igen i vores indre, og fremkalder dermed selv tilstanden der kræver Dopamin for at flygte og Serotonin for at kunne slappe af "når faren er ovre".... Når man sætter det samme musik stykke på repeat så kommer der en tid hvor man får nok, og skifter til noget andet, det er ikke så enkelt når man er "fanget i karusellen" så frembringer man til stadighed erindringerne som skaber behovet som....

Tager man højde for dette i behandling i Danmark i dag?

Jeg kan sige så meget at, det er logisk at mennesker i behandling viser tegn på depression og derfor kan have gavn af anti-depressiva i det mindste for en tid, for der er jo ubalance i hjerne kemien! Medicin kan afhjælpe dette på den korte bane, men mest succesrigt er det at følge medicinsk behandling op med terapi..... TRAUME terapi venner..... Ikke sidde i rundkreds og dele erfaringer terapi, ikke alene i hvert fald....

Hvorfor skriver jeg det? Jo fordi selvhjælps grupper som AA og andre 12 trins tiltag er baseret på bevidst at tage ansvar for fortiden, rydde op i den og undgå at falde tilbage til gammel adfærd, her under at drikke. Men eftersom vores hjerne er delt op i bevidst og ubevidst, nogenlunde som følger: 7% af vores tankevirksomhed er på det bevidste plan, og 93% på det ubevidste! Så er der rigtig mange "automat reaktioner" som vi ikke kan tale os ud af, ved at lytte til andres gode råd og erfaringer, det kræver et dybt gående terapeutisk arbejde at få bearbejdet og forandret eller helt fjernet de automat respons vi har tillært os igennem livet, via de oplevelser rigtige og indbildte som vi har haft.....

Antabus som stadig anvendes i stor stil i det offentlige, gør heller ikke forskellen, ikke alene i hvert fald, lige som AA og Minnesota behandling og anti depressiv behandling kan antabus være med til at gøre en forskel, men uden traume terapi er det for mange blot en pause i drikkeriet, eller som det også oftest er tilfældet, så skifter den afhængige bare stof.....

Det er som om at den afhængige/krævende hjerne siger:

"Hvis jeg bliver syg af at drikke, så finder jeg en anden kemisk løsning"

Hvorfor? jo fordi ubalancen i hjernen ikke er behandlet fordi man tager en antabus eller en trang dæmpende pille, eller 5 uger i sikre omgivelser på et behandlings sted.....

EFT.... Emotional Freedom Technique har vist sig umådeligt effektivt på mange områder, men i særdeleshed også i forhold til traume forløsning, og det er via studier blevet påvist hvordan denne enkle teknik kan ændre på ubalancer i kemi og signal stoffer i hjernen....Mit mål for den kommende tid er at få udbredt denne teknik i alle behandlings sammenhænge, så vidt man er interesseret naturligvis, men jeg ved at teknikken virker, ikke bare på trang - angst - lavt selvværd - vrede og andre symptomer på den egentlige problematik, men også som skrevet før, på selve problematikken, med EFT kan man gå ind og arbejde med de 93% af det ubevidste potentiale vi har, så kæmp - flygt - frys reaktionen bliver beroliget og trangen til stimuli derved fjernes.....

Mere om effektive redskaber i kommende blogs.

Tak fordi du læste med og del gerne i dit netværk, kommentarer og spørgsmål er meget velkomne.

/Carsten