torsdag den 23. januar 2014

Hallooo er det Folketinget?

Kunne det friste at spare mellem 3 og 5 (lavt sat) MILLIARDER på den danske husholdning?

I tilfælde af at svaret er ja, så kan det undrer såre at indsatsen i forhold til et af de absolut største problemer i det danske samfund, nemlig alkohol afhængighed, er så lavt prioriteret!

Nedenfor er et udklip fra DR, en artikel der blev skrevet i marts 2012. tallene er som I ser, lavt sat, og der er ikke udsigt til at det bliver billigere at vende det blinde øje til....

Alkohol koster samfundet flere milliarder

Alkoholmisbrug koster kommunerne over tre milliarder kroner om året. Det svarer til drift af 100 folkeskoler.

De offentlige pengekasser lider voldsomt under danskernes overforbrug af alkohol.
En analyse, som Dansk Sundheds Institut (DSI) har lavet for Sundhedsstyrelsen, viser, at kommunerne som et absolut minimum årligt bruger 3,1 milliarder kroner på personer, der enten er i alkoholbehandling eller har haft kontakt med sundhedsvæsnet på grund af alkohol.
Til sammenligning kunne man for de penge drive over 100 almindelige folkeskoler, viser Ritzaus beregninger.
Professor Ulrik Becker fra Statens Institut for Folkesundhed, mener, at samfundets reelle omkostninger på grund af alkoholmisbrug er langt højere.
- Man skal opfatte det her som absolutte minimumtal. Der er for eksempel mange afledte sociale problemer, som det er rigtig svært at gøre op. Alkohol er en meget stor samfundsøkonomisk byrde, siger han.

Store regninger til kommunerne

Godt halvdelen af de kommunale udgifter i forbindelse med overforbrug af alkohol går ifølge analyser til overførselsindkomster.
Resten bliver brugt til kommunal medfinansiering af sundhedsydelser, til anbringelser af børn og andre sociale hjælpeforanstaltninger.
En række andre udgifter, så som hjemmepleje og kommunal genoptræning, er ikke medtaget i beregningen.
Oven i kommunernes udgifter skal der også lægges betydelige regionale sundhedsomkostninger.
Dertil kommer, at der er langt flere personer, end de der indgår i analysen, der har et skadeligt alkoholforbrug, som direkte eller indirekte påfører samfundet udgifter.
Når det er kommet så vidt, så hænger det ifølge Ulrik Becker sammen med, at alkohol er blevet en integreret del af dansk kultur og identitet.
- I Danmark er alkohol en del af den danske folkesjæl. Som dansker er man mærkelig, hvis man siger nej tak til alkohol. På det punkt adskiller vi os desværre fra en lang række andre lande, siger han.

Hvordan kan det være at et så stort samfundsmæssigt problem, bare bliver skubbet foran os, hvor er visionerne? hvor er pengene der skal til for at kunne etablere virksomme behandlings tilbud i større skala? hvorfor er alkoholisme et område som ikke er interessant for landets politikere? hvis statistikkerne taler sandt, så er mellem 5 og 10% af landets befolkning berørt af alkoholisme, flest på egen krop, men også rigtig mange gennem familie og sociale bånd.

 5-10% af landets folketings politikere svarer til: at mellem 7 og 15 af landets folkevalgte enten selv er alkoholikere eller i familie/relation med en eller flere alkoholikere. Det betyder jo at selv de der sidder højt på tinge, i et ret stort omfang er berørt af sygdommen alkoholisme, det kan bare ikke ses i deres prioriteringer. Jo, vist kommer der nogle pulje midler hist og her, men..... Jeg mener..... minimum 3,1 milliard??? Det er dælme mange penge at spare, eller tjene, og som bekendt er man nødt til at bruge penge for at tjene penge, altså, på den korte bane er man nødt til at investere i en kraftig opgradering af servicen på dette område, for på den lange bane at se hvordan budgetterne bliver lettet for de tunge poster, både i kommuner og regioner, og i sidste ende på vores allesammens husholdnings budget.

Jeg har igennem årene set andre budgettere med omkostninger i størrelsesordenen 10 milliarder årligt bare i forhold til alkoholisme, det er i grunden ligegyldigt om det er 3-5 eller 10 milliarder, for de menneskelige omkostninger i sig selv er så store at det alene burde være nok til at politikerne stod i kø for at hæve indsatsen på området..... men det gør de ikke..... Så kommer argumentet med hvad man reelt kunne spare, på sigt, og her går sådan nogle som mig måske galt i byen, fordi politikere ikke just er kendt for at tænke langsigtet (undtaget måske lige når det handler om at bygge broer og metro og lignende monumenter over egne fortræffeligheder! :-)).... Men hvad pokker gør vi? Hvordan får vi råbt dem op, der kan bevillige pengene til at gøre dansk afhængigheds behandling til en professionel behandling for alle danskere, der måtte have brug for det, gratis! En behandling der vinder respekt i resten af verden, fordi vi går foran, og er innovative på også det område?

Vi som er ramt af alkoholismens svøbe er jo ellers mange nok, hvis vi kunne stå sammen og råbe politikerne op, ville nogen af dem måske begynde at fatte interesse.... hvem ved????

Tak /C.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar